NielsLauritsHøyensLevned_1872

70

fianderske Malerier netop befandt sig der, og Samlingen var tilfals, saa man kunde ikke vide, livor den fandtes eller endog om den var hélt samlet om et Aar eller to. (Den er nu, som bekjendt, kommen til München). Han begav sig derfor over Klosteret Heilsbronn og Anspach til Ellwangen, livis romanske Kirke lian til sin store Ærg­ relse fandt indvendig ganske moderniseret; derfra over Aalen til Schwäbisch Gmünd, hvis smukke Stiftskirke fra det 14de Aarhundrede med lioje, runde Piller og med Stræbepillerne fulde af Helgenstatuer under smaa Balda- chiner han med Glæde betragtede. Derfra over Schorn- dorff og Waiblingen, »det berømte Waiblingen«, der endnu, ligesom Gmünd og Cannstadt, var omgivet med de gamle Mure, til Stuttgard. Her opholdt han sig i 3 Uger og tilbragte hver Dag flere Timer i den Boisseréeske Samling med Studium af v. Eyck, Memmling, Israel v. Mekenem, Schoreel og de gamle Köllnske Mestere. Han gik ikke ud paa at opdage den enkelte Mesters eller den enkelte Skoles Fortrin ogMangler; uden at optræde som Dommer ønskede han at danne sig en klar Forestilling om den christelige Malerkonsts Udvikling og den forskjellige Maade, hvorpaa nederlandske og italienske Konstnere opfattede og udviklede de traditionelle Former, at gaa tilbage til Konstens første Principer og klart fremstille den Dualismus, der aabenbarede sig i den christelige Malerkonst. Han saa, at der i det 14de, 15de og Begyndelsen af det 16de Aarhundrede havde fundet et Kredsløb af Konstideer Sted, en Kappen i at frembringe overordentlige Værker, en nidløs Erkjendelse af Konststor- hed (i Italienernes Anerkjendelse af Nederlænderne og om­ vendt), som man senere forgjæves søgte. Han havde hørt meget tale om v. Eycks og hans Efterfølgeres Farvepragt,