NielsLauritsHøyensLevned_1872

56

af Stentrapper og gaar tidt under Buer, hvorpaa Bygninger ere opførte. Bygningerne paa Skrænten frembyde mange Under­ ligheder ved deres mange Stokværk med Indgange paa for- skjellige Steder lige fra Hovedindgangen i Dalen til den øverste Gavl. Meissens Domkirke var den første egentlig gothiske Kirke, Høyen saa; den blev ham usigelig kjær. Han hørte SuperintendentenprædikederomSøndagen, oghan blev inder­ lig vel til Mode, da Orgelets Toner, ledsagede af Instrumen­ ter og Clior af Børnestemmer, rungede gjennem de høje Hvælvinger; men stærkest var dog det første Indtryk, han modtog. Solen var sin Nedgang nær, da han første Gang traadte ind under den 36 Fod høje Hvælving. Alt var tyst og stille. Langsomt gik han gjennem Skibet hen til den egentlige, nu overbyggede, Hovedindgang, skuede derfra gjennem hele Kirken op til det høje Chor, og lod endelig -Øjet hvile paa det østlige Chorvindue, en eneste uhyre, gjennemsigtig Glasmosaik, hvis dunkle, alvorlige Farver spredte en underlig Kolighed omkring sig. Paa begge Sider af ham hævede sig de mægtige Piller med de smalle, lette, høje Søjler, hvis zirlige Kapitæler dannedes af afvex- lende Bladkranse. Disse ranke Stammer bar Hvælvingen med de skjonne Korsbuer, og i de smallere Sidegange spillede de sidste Solstraaler gjennem de høje Sidevinduer med de enkelte malede Ruder. Ingen Pulpiturer, ingen udbyggede Stole, intet malet Træmarmor forstyrrede det rene Indtryk. »Alt« siger han »er udført af Pirnaer- Sandsten; selv Galleriet, der danner Domherrernes Sæde og skiller den egentlige Kirke fra det høie Chor, bestaar af udhugne Sandsten, hvis afvexlende Rosetter (lutter sind­ rigt combinerede Cirkelstykker) forskaffe Øjet et behage­ ligt Hvilepunkt. Skulde jeg forklare det Hovedindtryk,