NielsLauritsHøyensLevned_1872

152

for at undersøge dets Monumenter, eller at ordne Portræt- samlingen paa Frederiksborg, saa var det Vederlag, man gav ham for sligt Arbejde, aldrig større end at det fuld­ stændig gik med; ofte strakte det ikke til for at dække de nødvendige Udgifter. Og dog var han ivrig og utrættelig for ethvert saadant Hverv, naar han blot troede, det kunde fremme hans egen Kundskab, eller paa en eller anden Maade tjene hans Fædreland. Vi have sét, hvorledes man nogle Aar tidligere var begyndt at blive opmærksom paa at de Skatte af Konst og Monumenter, Danmark besad, maatte ordnes og drages frem af det Mørke, hvori de fandtes, ukjendte næsten af Alle; hvorledesKonstkammeret var blevet opløst, ogEtats- raad Manthey havde benyttet Høyens Hjælp til Ordningen af den Del, der senere dannede Konstmuseet; men, hvor- meget Værdifuldt fandtes der ikke rundt omkring i Danmark, i Kirker og paa Herregaarde? hvor mange Bidrag til Fædrelandets og til Konstens Historie kunde der ikke hentes derfra? Høyen havde sét, hvad man kunde lære ved en Rejse i Udlandet, naar man gav sig Tid og Flid; han længtes efter at se, hvad hans eget Fædreland ejede; men hans Midler tillod ham ikke at udstrække sine Rejser langt. F r e d e r i k s b o r g havde han naturligvis besøgt; i Sommeren 1828 opholdt han sig i længere Tid paa Slot­ tet. Det berømte Slot med de herlige Malerier og den rige Udsmykning fra Christian IV’s Tid havde lokket ham, og han havde ansét det for en vigtig Opgave for sig at gjennemgaa den store Samling af Portræter, som fandtes der. Men han følte sig rigtignok ubehagelig skuffet ved at se den. Værdiløse Copier, undertiden paa Maa og Faa colererede efter Kobberstik, vare blandede imellem dygtige