NielsLauritsHøyensLevned_1872

192 var det Portræter af samme Person i forskjellig Alder, under forskjellige Vilkaar, eller i alt Fald i forskjellig Op­ fattelse; Vedel-Simonsen syntes,, det var nok at have ét Portræt af enhver Mand, og betænkte ikke, at i en virkelig historisk Samling burde man netop være glad ved at kunne sammenstille disse Bidrag sonlighed fraforskjellige Sider. Følgen af dette falske Princip var, at mangfoldige Portræter, som hverken savnede national eller historisk Interesse, og som tillige besad den Originalitet, der ene giver en Monument-Samling Værd, sattes til Side, og man opstillede en Række, hvis Upaa- lidelighed og Ufuldstændighed maatte falde Enhver i -Øjnene. Det saa unægtelig godt ud, at Malerierne havde samme Størrelse, og det syntes skjønt, igjennem Portræter at kunne forfølge Danmarks Historie fra de ældste Tider indtil vore Dage; men man kan vanskelig tænke sig noget mere Trættende, end denne uendelige Række af Billeder, der i høj Grad lignede hinanden, og for en stor Del manglede bestemt Præg af Tidsalder og Individualitet; og hvem kan lade være at smile, naar han hører, at Rækken begyndte med Kong Dan, og saa kom alle hans Efterfølgere, saaledes som man sér dem paa Titelkobberet til Hvidtfeldts Krønike? Ja Ligheden med dette Kobberstik var saa stor, at man kunde fristes til at tro, at det var den egentlige Original.Men saa lang denne Række var, saa var den dog langt fra at være »fuldstændig«. De mange efter Vedel-Simonsens Mening, udfyldes ved Copier. Alle­ rede flere Aar tidligere finde vi Spor af en I Aaret 1813 overdrog man en Maler vedNavn Hagelberg at copiere to Portræter i samme Størrelse, det ene efter

til at oplyse densamme Per­

Huller, der fandtes, maatte da,

saadan Tanke.