NielsLauritsHøyensLevned_1872

28

til Maalet; det blev Høyen forbeholdt, senere at vise en bedre. —D. 27. Oktober samme Aar se vi atter Høyen paa Kathedret. Da forsvarede han følgende Theses; »1) De dannende Konster maa stedse gaa til Grunde med Frihed og Religion. 2) Den christelige Mythologi er langt mere pas­ sende for Malerkonsten end den græske. 3) Skal Maler- konsten hæve sig til den Højde, -som den havde naaet i det 16de Aarh., saa maa det ske ved Landskabsmaleriet. 4) De Gamle kunde aldrig drive Landskabsmaleriet til nogen Fuldkommenhed, da det allerede indeholdtes deres Sculptur og Architektur.« Ogsaa Sætninger, der egnede sig fortræffelig til at disputere over, men som næppe vilde fortjene en nærmere Drøftelse paa dette Sted. Saa Meget se vi, Høyens Tanker dreiede sig ganske om Konsten og dens Historie. Med Iver samlede han Alt hvad der kunde tjene dette Studium, og han klagede ikke over Danmarks Fattig­ dom i denne Henseende. Han fandt endog, at Kjøben- havn maatte kaldes rig paa Hjælpemidler for Konsthisto- rikeren; men han vidste vel, at den var langt fra at yde det Tilstrækkelige. Den gothiske Bygningskonst var ham saa godt som ubekjendt; Antikerne kjendte han kun af Afstøbninger: af den nyere Malerkonst havde han vistnok sét adskillige gode Prøver fra forskjellig Tid og Sted; men de verdensberømte Mesterværker havde han ikke sét; Rafael og Michel Angelo, Tizian og Correggio kjendte han kun paa anden eller tredje Haand, og del. følte han med Smerte. Vilde han danne sig et virkeligt Billede af Ivonst- historien i sin Helhed, maatte han reise ud i Verden, at Udlandets Samlinger og Bibliotheker kunde udfylde hans Savn. Jo mere han fordybede sig i sit Studium,