NielsLauritsHøyensLevned_1872

44

»Med ham«, siger Høyen, »har jeg havt mangen en inter­ essant Samtale og tilbragt mangen en herlig Aften. Selv en udmærket Konstner, har han tillige udbredt Læsning, véd at finde det virkelig Gode og Fortræffelige, hvor det er, og er alsidig og billig i sine Ytringer over Konstnere og Konstværker. Af hans Portræter har jeg sét to, der vare malede for hans italienske Eejse (hans Fader ogModer), og to malede i det sidste Aar. De to første, hvor man endnu sér Spor af Faderens Skole, ere udforte med ovet Pensel, med brede, saftfulde Strøg, kort sagt, det er for­ træffelige Portræter i samme Stil som alle gode Portræter fra Slutningen af det forrige og Begyndelsen af dette Aar- hundrede; de to sidste hore til de skjonneste Portræter jeg i mit Liv har sét. Behandlingen er ganske anderledes; der er en Udførlighed, en Sandhed i de mindste Details, en Ynde i Farvebehandiingen, og Alt dette sammensmeltet til et Hele, som minder mig om Ambergers herlige Por­ træt i Berlin, og om det skjonne Fruentimmerhoved af Porbus i Wests Samling;*) og dog ere Yogels Portræter anderledes behandlede; en sydlig Mildhed har i dem for­ enet sig med den nederlandske Grundighed og Sandhed.« Af hans Staffeli-Billeder fremhæves Mariæ Bebudelse, ikke uden Mangler i Luftperspectivet; »men den skjonne Engel, i hvis Ansigt Glæden over det Budskab, han bringer, sødt udbreder sig over den ædle, ungdommelige Form, det smilende sydlige Landskab i Baggrunden, og Maria, i hvis Ansigt og Stilling den reneste Ydmyghed er blandet med en stille Grublen over den hende endnu ubegribelige, og dog saa herlige Forjættelse, ere mesterlig tænkte og

*) Ku i det kongelige Billedgalleri Nr. 363.