NielsLauritsHøyensLevned_1872

f

66

malerisk beliggende gamle Stad interesserede ham over­ ordentlig, først og fremmest ved sin herlige Domkirke, som han aftegnede og opmaalte omhyggeligt. Det var den første rent romanske Kirke, han saa. Man brugte den­ gang ikke dette Navn. Ligesom man plejede at kalde den gothiske Stil den tyske, saaledes kaldte man den romanske den fortyske eller den byzantinske eller nygræske; man havde endnu ikke sét, at den igjennem Sydfrankrig og Italien maatte forfølges tilbage til Rom. Høyen, som ikke havde været i noget romansk Land, kunde heller ikke gjøre denne Opdagelse, men han kunde vel se, at denne Stil indeholdt fuldkomment Spiren til den senere Gothik. Allerede her fandt han den opadstræbende Retning i Byg­ ningen begyndt; fuldendes ogconseqvent gjennemføres, siger han, kunde den først efter at man havde opfundet Stræbe­ pillen. Han spørger, hvorfor denne ældre Stil ingen Stræbe­ piller havde, og besvarer dette Spørgsmaal saaledes: »Fordi den ikke behøvede dem«. Intet er simplere. Nutildags fore­ kommer det kun besynderligt, at et sligt Spørgsmaal kunde opkastes, det er et Vidnesbyrd om den barnlige Tilstand, hvori Konsthistorien dengang befandt sig. For Høyen havde Gothiken historisk været Udgangspunktet; den havde vist sig tidligere for ham, og da dens Forgænger mødte ham, bedømte han den nærmest med Hensyn til hin. Men, var han endnu ikke naaet til at se hele Konsthistoriens Sam­ menhæng, saa stod Historien dog klart for ham ved det enkelte Monument. Han taler om alle de Inconseqventser, der viste sig i en saa herlig Bygning som Bambergs Dom­ kirke, at de østlige Taarne stod længere fra hinanden end de vestlige, at det ene af disse igjen stod mere frit end det andet, at Kirkedørene havde forskjellig Højde, selv