NielsLauritsHøyensLevned_1872

154 bedre!« Hvorpaa han bukkede for den unge Videnskabs­ mand, som slukøret maatte gaa sin Vei. Det var en bitter Skuffelse; men hans Venner saa heldigvis Sagen i et andet Lys, og det varede ikke længe, inden han kunde le ad sin egen Naivitet og ad Verdens Forfængelighed. Og naar han iblandt sine Venner talte oin, hvor forsomt Danmarks Konsthistorie var, hvor meget der kunde findes, naar man søgte derefter, medens det nu ikke blot var ukjendt, men ogsaa ved Uagtsomhed vilde gaa til Grunde, og hvorledes Ingen i Grunden vidste, hvad der fandtes, saa fandt hans Ord levende Gjenklang. Ingemann skal have været En af de Forste, der ytrede, at Kegjeringen burde sende Hoven ud paa en Undersøgelsesrejse igjennem Danmark i et saadant Øjemed. Tanken fandt Bifald i større Kredse, og indflydelsesrige Mænd, som Man- they og Collin, optog den. Endelig lykkedes det, omtrent samtidig med hans Ansættelse ved Konstakademiet. Den 24de Marts 1829 bevilgede Kongen Hoyen »en Understøttelse af 500 Ed. af Fonden ad usus publicos for i Løbet af Sommeren at foretage en Ee j se til de dans ke P r o ­ vi ns e r for at udforske, hvad der maatte forefindes af Konstsager, der kunde fortjene at beskrives, reddes fra Tilintetgjorelse, opbevares eller nøjere undersøges.« En saadan Opgave kunde særdeles godt forenes med hans Lærervirksomhed ved Akademiet, thi Forelæsningerne der holdtes kun om Vinteren, og Kejserne maatte foretages om Sommeren.