NielsLauritsHøyensLevned_1872

31

træde i Stedet. Saa glad lian var ved alt hvad lian saa, syntes lian dog først ret at føle Glæden, naar lian kunde meddele den til sine Kjære, og saa hurtig hans Pen fløj, kunde den dog aldrig flyve ham hurtig nok. Til sin For­ lovede og sine Yenner skrev han Meddelelser om hvad han havde set af Konstværker og Ivonstnere, undertiden hele konsthistoriske Afhandlinger; til sine Forældre skrev lian om Iiejsens Gang, 0111 Stædernes Physiognomi og Folke­ livet. Sin Fader fortalte han 0111 Kornpriserne og Korn- handelen, ja han gav ham udførlige Beskrivelser af store Brænderier og Bryggerier, lian havde besøgt; men ét Emne var der, som han ogsaa stadig maatte skrive til ham om; han maatte gjøre Bede for sin Husholdning. Hans Ophold blev næsten paa hvert Sted længere end han havde tænkt, og Pengene vilde ikke strække til; han har derfor nok at gjøre mcd at forklare, hvorledes han ikke øder en Skilling til Unytte, og at, om han end nok kunde rejse for 400 Specier om Aaret, saa kunde han dog ikke drage tilbørlig Nytte af sin Bojse, naar han skulde holde sig strengt dertil. Han er fuld af Taknemmelighed over den Gave, der var skjænket ham, men da det viser sig, at denne ikke er tilstrækkelig, føler han ogsaa, at lian med god Samvittighed kan bede sine kjærlige Forældre 0111 yderligere- Tilskud. Og Forældrene tvivlede heller ikke paa at han fortjente dem. Da et Forsøg paa at opnaa kongelig Understøttelse til Fortsættelsen af Bejsen var mislykket, tilskjød de uden Indvendinger det Manglende. Den righoldige Samling af Breve, der endnu er bevaret, or lagt til Grund for den følgende Fremstilling, og Ud­ giveren har allevegne, hvor det lod sig gjøre, benyttet Brev­ skriverens egne Ord. Nogle af Brevene ville i anden