NielsLauritsHøyensLevned_1872

20

“blot Hensyn til Andres Dom, der i denne Henseende gjorde ham forbeholden, men ogsaa Tvivlen, om han vir­ kelig kunde magte et saadant Studium, hvor næsten Alt maatte gjeres fra ny af. Opgaven var ham klar; men var han ogsaa i Stand til at lese den? Det vidste han ikke; men han vidste, at han vilde arbejde derpaa. Det var en smertelig Skuffelse for hans Forældre, da de erfarede, at det heller ikke kunde blive til Noget med det theologiske Studium. De havde liaabet, at deres Son efter at have taget Embedsexamen kunde have sikker Ud­ sigt til Forsorgelse i Statens Tjeneste; nu saa de, at han opgav Alt. Vilde han ikke sulte ihjel, naar han saaledes kun fulgte sin egen Lyst? Dog, de saa, at han ikke var ledig, og de havde Tillid til hans Dygtighed, saa de til- sidst gav deres Samtykke til den forandrede Studieplan. Vanskeligere faldt det ham at retfærdiggjore sig for dem, der stod ham fjernere. Han har fortalt om hvorledes en­ gang i et Aftenselskab hos Conferentsraad Iiongslev den historiske Professor, Etatsraad Engelstoft spurgte ham, hvad han studerede, og da han derpaa svarede, at han beskjæftigede sig med historisk Studium, fik han en streng Tiltale af den lille mægtige Mand, der bemærkede, at det var ham altid ubehageligt, naar han horte at et ungt Menneske ikke havde noget ordentligt Fagstudium, men lagde sig efter Historie, Æsthetik eller andet Sligt, der ikke forte til Noget. Hoyen var til Mode som om han skulde synke i Jorden. Han svarede selv Intet, men det ærgrede ham, at Ingen af de Tilstedeværende, som kjendte ham, vilde tage ham i Forsvar og fortælle Etatsraaden, at det ikke var et lost og mageligt, men et grundigt og al­ vorligt Studium, han havde for, der nok kunde føre til