NielsLauritsHøyensLevned_1872

174 paa, at han denne Gang ikke blot havde rejst for selv at høste Kundskab og Erfaring, men i offentligt Ærinde, for at værne om sit Fædrelands Skatte, saa blev ban endnu mere beklemt. Han var i dette Punkt saa undselig som en ung Pige, der første Gang elsker; ban vovede næppe at tilstaa sig selv, at han havde gjort Nytte, og han fryg­ tede mere for at hans Gjerning skulde blive vurderet for højt end for lavt. Han havde nemlig allerede modtaget de mest talende Beviser paa hvor fornøjet man var med Udbyttet af hans Pejse. Fra Kiel havde han tilsendt Conferentsraad Collin en udførlig Beretning om hvad han indtil den Tid (8de August) havde sét. Den var udar­ bejdet med stor Omhu, og viste unægtelig en Mand, som baade kunde og vilde gaa til Bunds i sine Undersøgelser. Høyen havde vist Professor Flor den, og denne havde op­ fordret ham til at lade den trykke. Professor Clausen tog den med til Ivjøbenhavn, og efterat den var kommet Col­ lin til Hænde, modtog Høyen under sit Ophold i Slesvig et Brev fra ham, der begynder saaledes: »Kjære Professor! I et Slags Forlegenhed er jeg virkelig ved at — jeg vil ikke sige besvare, men — skrive Dem til efter at have faaet et saa langt og interessant Brev. Jeg har læst det med megen Interesse, og med det Ønske, at De maatte faa Lejlighed til at gjennemstreife Landet i alle Retninger: men at udtale mig om de enkelte mærkelige Gjenstande det indeholder, dertil har jeg ikke Sagkundskab. Mundtlig vil der blive Anledning til at omtale Et og Andet og ud- førligen belæres af Dem. Jeg har ladet Justitsraad Bræ­ strup og Cancelliraad Thomsen læse det, og ansér det i