NielsLauritsHøyensLevned_1872

156 sin Plads endogsaa fremfor det. Slottets Tilstand var i det Hele temmelig forsomt. Saaledes laa det smukke Alabast- Alter fra Kirken hulter til bulter henkastet i en mork Krog. Slotsforvalteren lovede at faa det fremdraget og samlet, hvis han vilde komme igjen om nogen Tid. Dette blev besluttet. Han gik over Fredensborg tilbage til Kjoben- havn, og sejlede derfra den 26de Maj over Sundet til Malmo. Lund s Domkirke maatte han se, og da han havde sét den, maatte han studere den. Den Nydelse, han havde af dette Studium, forhøjedes ved den venlige Gjæst- frihed, hvormed han blev modtaget allevegne, hos den gamle Professor Hylander, hos Biskop Faxe, hos Friherre Gyllenkrok paa det yndige Bjornstorp, og forst og frem­ mest hos Domprovst Reu t e r dahi, i hvis Hus han boede. Høyen havde stor Glæde af Samlivet med denne forstan­ dige og fintdannede Mand. Ogsaa religiøse Emner drøftede de. »Han har« skriver Høyen i et Brev til sin Forlovede »et højst elskeligt Begreb om Religionen; men orthodox, stræng orthodox, er han ej.« Fra Lund besøgte Høyen den mærkværdige Dalby-Kirke med sin Krypte, og gjorde en Udflugt til Skanør og Falsterbo, hvor den øde Egn og Vaarens og Culturens Kamp med det golde Sand næsten interesserede ham lige saa meget som de Kirker, der vare Rejsens egentlige Formaal. Efter 11 Dages Ophold for­ lod han Lund, og hans elskværdige Vært ledsagede ham over Helsingborg og Helsingør til Frederiksborg. Høyen troede at være saa vel orienteret i Samlingerne der, at et hurtigt Gjennemsyn kunde befæste Alt i hans Erindring, men ved den ny Betragtning stødte han bestandig paa flere Urigtigheder i Angivelserne, bestandig paa flere Træk, han før havde oversét, og han kunde ikke forlade Slottet,