NielsLauritsHøyensLevned_1872

budte Costume. Schadow telv talte ogsaa meget ligegyldig om disse Arbejder: »Vi nyere Billedhuggere kunne som oftest kun levere Dukkebilleder.« Derimod stod der i hans Atelier pousseret Modellen til Luther-Statuen i Wittenberg, en Model til en Statue af Bliicher og andre; her havde Konstneren havt friere Hænder; de vare tænkte og udførte uden Manér og med lmj Alvor. Schadow havde været en nøje Ven af vor Abildgaard, og talte med stor Agtelse om hans Talent og hans Arbejder. Han havde nylig havt den Sorg at miste sin Søn Rudolph, en talentfuld Billed­ hugger, der opholdt sig i Rom. Budskabet om hans Død traf Faderen medens han sad til Bords med en Del muntre Venner i sit eget Hus. Hans anden Søn, Professor W il­ helm Schadow, var uden Spørgsmaal den første Maler i Berlin; Høyen roser hans Portræter af Prinds Wilhelm (gift med Kongens Søster), og af hans egen Kone, samt en Madonna, der kysser Christusbarnet, med et ægte jom­ frueligt Udtryk i sit Ansigt. Det var en lille undersætsig Mand med sort Haar, alvorlige, funklende -Øjne, krum Næse, ret smukke Læber og bleg Ansigtsfarve, livlig og energisk i sin Tale. Høyen tilbragte den sidste Aften, han var i Berlin, hos ham. Han talte med ham og hans interessante Hustru om Danmark, omHolberg; han maatte fortælle Fru Schadow Indholdet af Peder Paars og af nogle af Komedierne. Tilsidst kom de i en livlig Samtale om Maleri og Konst overhovedet. Høyen følte sig ret oplivet ved at træffe en universel Anskuelse af Konst og Viden­ skab, der stemmede med hans egen. Rauch var en høj, mager Mand, kun 45 Aar gam­ mel, men han saa ud, som var han mellem 50 og 60, Det blege Ansigt med den fint dannede Næse og de sorte,