NielsLauritsHøyensLevned_1872

13 DetteVidnesbyrdkrænkedeHøyen ogoveraskedehans Lærere. Var derNogen, omhvemdehavdevente at han vilde fa et ubetinget rosnde Skudsmaal, v rdet Hoyen. Examens Udfaldvarogsa særdeles tilfredsstillende. Han blev ikke »indkaldt« eller udmærket, mnhan fik Ug. i Græsk, Geografi ogDanskStil, hvilket sidste varenSjæl­ denhed, der gjorde storOpsigt. Nielsenhavde hellerikke ment det sa strengt, somdet syntes. Hansattei Virke­ lighedenstor Prispa Hoyen, ogdet viste han i Gjerning; thi sasnart Hoyenhavde faet Anden Examen, ansatte han hamsomLære ved sin Skole. Hoyen varaltsa ble venStudent,ogdenFrihed,man for ik eret vildeindrømmeham, kundehannugjorelov­ ligt Kravpa, Friheden til atstuderesomhanvilde. Hvad varda det, hansogte? HansogteAandensAabenbaringer i Livet. Han vildekjendeMennesketsomdet varogsom det havde været, somdet levedei fremedeLande ogsom det havde vist sigi Historien; menhelst vilde han dvæle ved de fremragendePersoner, somstøreAandsevnerogen kraftigere Villie havde gjort til Bærere for store Tanker; det var Ideen, hansogte, menudpræget i bestemt anskue­ ligSkikelse, i denenesteForm, han betragtedesompas­ sende ogværdig for den, Skjenhedens. Havde man i de

ausum esse, otio negotium, nugis studia, ludo Iaborem, jucundis utilia præferre. Hune quoque Vestro, Vin amplissim i, amplectimini favore, spemque fovete, fore, ut, degustatis cognitionis fontibus apud Vos pure et large manantibus, eorum dulcedine captus non solum avide hausturus, sed tolum se illis immersurus sit. Scripsi et signavi Havniæ Cal. Octobris 1816. M. Ni e l s e n

moderator scholæ quam Borgerdydskolen vocant.