NielsLauritsHøyensLevned_1872

147 forgangne Tider, ogsaa en historisk tro Fremstilling. Konstneren kan derfor ikke undvære Videnskabsmanden, ligesaalidt som denne kan undvære hin; de bor arbejde i Forening; Konstneren bur ikke staa lavere end sin Sam­ tid; lian maa vide, at man kræver Dannelse af ham. Hans Sjæl maa være harmonisk ligesom hans Arbejder, og saaledes er det hos den sande Konstner. Man maa kjende ham, hvor man træfler ham i Livet. Hans Betragt­ ning af Naturen, af Menneskelivet, af Historien, af Kon­ stens tidligere Frembringelser maa gaa til Bunds og være rettet paa det Evige, der aabenbarer sig deri. Forelæsningerne selv ere et for sin Tid fortrinligt Arbejde. Den første og største Del deraf er særlig histo­ risk. Levende Fremstillinger af Grækernes Historie og Cultur danne den Baggrund, hvorpaa Skildringerne af de enkelte Konstnere efter de Gamles Efterretninger føres’ frem. Den Kjærlighed, hvormed Høyen havde fordybet sig i disse, satte ham i Stand til at give Skildringen Liv og Anskuelighed, og paa en aandrig og sandsynlig Maade at fortolke de ofte misforstaaede, ofte aldeles urimelige Notit­ ser, Plinius har efterladt os. Den anden Del er mere technisk; den drejer sig om de Gamles forskjellige Maader at male paa, om deres Farver, og om de bevarede Monu­ menter. Af disse behandles først Vaserne, saa Vægmalerierne, blandt hvilke han dvæler særlig ved »det Aldobrandinske Bryllup«. Den store Mængde pompejanske Malerier tillod Tiden ham ikke at gjennemgaa; men med raske og tyde­ lige Træk charakteriserer han den hele Decorationsmaade, og lægger særlig Decorationsmaleren paa Hjertet, hvor meget der er at lære af Pompeji, hvor meget der ligefrem kan efterlignes, medens der paa den anden Side under­ lo*