NielsLauritsHøyensLevned_1872

183

Revlinger og Gyvel og Bregner, hvis lysegrønne Blade stod som den livfulde Ungdom mellem den brune Lyng-Alder­ dom , disse gamle Træer, hvis mægtige Grene trodse Vesten­ vinden og staa som et sandt Indbydelsesskildt for Maleren til at kaste alle Sorger fra sig og glemme sig i den stolte Natur, dette skovkranste Himmelbjerg, der sænker sig saa yndigt i Juel Sø, og aabner Øjet denne herlige Udsigt til de fjerne Bakke-Aasers skjønne Bølgelinier, de dunkel- blaa Skove og Søerne, der ligne gigantiske Speile eller en nedre Himmel med alle sine Skyer og sin Solglans.« Fra Vindersløv begav han sig imod Øst over Hinge, Grønbæk og andre Landsbyer til Frisenborg, hvis Have- og Park-Anlæg, det Stolteste, han havde sét af den Art i Danmark, gjorde et dobbelt behageligt Indtryk paa ham, da en saa smuk og charakteristisk Skikkelse, som Grev Frijs selv førte ham igjennem dem. Derfra tilbage til Skanderborg, og efter at have undersøgt de gamle Rester der og i Omegnen, til Aa r hus , hvor han ankom om Afte­ nen den 5te August og opholdt sig næsten i 2 Uger. Den ærværdige Domkirke krævede et alvorligt Studium. Den blev opmaalt og aftegnet indvendig og udvendig. Dette kunde undertiden have sine Vanskeligheder. Engang da han var i Færd med at aftegne den smukke Krans af Gavle omkring Choret. lagde han ikke Mærke til at Plad­ sen, hvorpaa han gik, var fuld af Bjerge og Dale, og han faldt saa lang han var i Sølet. Han blev ærgerlig derover og var bange for at en eller anden Spottefugl skulde sige, »han var en klog Mand paa Himmelen, men en Nar paa Jorden«; men han tog fejl; de brave Jyder fik kun dobbelt Ærefrygt for ham og hans Iver. Ogsaa Omegnen af Aarhus frembød mærkelige Monumenter, som Kalø Slots Ruiner,