NielsLauritsHøyensLevned_1872

domelige Beskedenhed sagt, at hani Grunden skammede sigover at han somung Student saaledes skulde kæmpe med denÆldre, ogat han ikke noksomkunde paskjone TrydesGodmodighedat vileindladesigsaledes med ham. Større virkeligt Udbytte havde Høyenaf Profesor Jens Møllers Hus, et Bekjendtskab, somhan skyldte den Westengaardske Familie. Den theologiske Profesor havde stor Interesefor Historien i dens Helhedog i alle dens enkelteDele, for Poesi, Konst ogVeltalenhed, oghan blev ikke blot en Beskytter ogVelynder for den unge Student, men en faderligVen, der gjerne underholdt sigmed ham. Han nærede ensaoprigtigVelvillieforham, at hanendog tilgavham, at han togDel i StudenterforeningensStif­ telse. Han fulgtesenere hans Udenlandsrejse med stor Interese, ogHøyen vedblev efter sinHjemkomst fradene at sta i den nøjeste Forbindelse med det M ølersk cHos. Vi omtalte ovenfor, at Høven blev antagetsomLærer ved Borgerdydskolen. Det var HistorieogGeografi, hns Yndlingsfag, hvori han skulde undervise. Det varham sare kjærtsaledes pany at komme i Forbindelse med singamleSkole ogsine gamleLærere. Iblandt dise var det ikke blotBestyreren, som han højagtede ogeiskede; men der varogsa en yngre Mand,der havde været hans Lære i Fransk og havde faaet særlig Forkjæriighed for ham.Det var en alvorlig theologisk Candidat, Laurits Westengaard, Søn af Provst Otto Westengaard i Kundby ved Holbæk. Deblev Venner, ogVenskabet ud­ straktesig til deres Sødskende. Westengaard blev forlovet med Høyens Søster, ogda den næste Pi fulgte bade hun oghendes Broder ud til KundbyPræs-fe - gaard, hvor de værdige Præstefolk i Ferietiden plejede at

tse kom(181S),

11