NielsLauritsHøyensLevned_1872

166 lig forsømt. — I den saakaldte Fleckenkirche var der op­ sat en ny Altertavle af Professor Lund, Christus i Gethse- mane *). Det gamle katholske Alter maatte selvfølgelig vige Pladsen; men hvad der ikke var tilbørligt, var den Behandling, det havde faaet. Man havde skilt det ad og henkastet Stykkerne dels i et Pulterkammer mellem andet Skramleri, dels paa et Loft, hvor det regnede ned, saa at Høyen kun med stor Vanskelighed kunde faa dem samlede. Det var egentlig to Altertavler, en mindre oven- paa en større. Begge vare de udvendig malede, indvendig udskaarne. Den store var den ældste, og havde fra først af været bestemt til at være den eneste; den kunde i intet Tilfælde være yngre end det 15de Aarhundredes sidste Halvdel. De lange Rækker af Helgenfigurer, smukt og udtryksfuldt udskaarne, malede og forgyldte med en sjælden Pragt, vare højst charakteristiske. Den mindre, med Kon­ gernes Tilbedelse, var et smukt udskaaret Arbejde, som vel kunde fortjene en Plads i et Museum. Men her var disse Stykker kun til Besvær, og »Verbitteren«, Grev Ahle- feldt, ytrede, at det vilde være ham meget kjært, om man vilde hente dem bort fra Kirken. Høyen havde ingen Fuldmagt i denne Henseende; men han meddelte det i sin Indberetning, og stræbte at faa Folk paa Stedet til at love ham, at dette mærkelige Minde ikke skulde blive øde­ lagt eller solgt. Det lykkedes næste Aar at faa dem til Kjøbenhavn, hvor de nu indtage en anselig Plads i den middelalderlige Afdeling af Museet for nordiske Oldsager. I Ki e l var der Meget, der gjorde Krav paa hans Op-

* ) Dette Billede er omtalt i Kritiken over Kunstudstillingen 1828, Høyens samlede Skrifter I, S. 55.