NielsLauritsHøyensLevned_1872

64

dog saa forskjellige Skildringer. — Der var imidlertid i Weimar en anden Mand, som ikke stod paa en saadan gud­ dommelig Hojde, som ikke var Gøthe selv, men kun hans Ven, den bekjendte Konsthistoriker, Hofraad H. Meyer. Ogsaa ham besøgte Høyen. Her var Forlegenheden min­ dre, og Samtalen gik jævnere og naturligere. Anden Paaskedag, 31te Marts, fortsattes Keisen til Er- furth. Her opholdt Posten sig i to Timer, og Høyen ilede hen til Torvet for at se den gothiske Domkirke, der throner saa herligt paa de mægtige Substructioner imellem den skjønne Korsgang paa den ene Side og St. Severi Kirke med sine tre høje Spir paa den anden. Da han kom til Gotha, blev han ubehagelig overrasket ved at erfare, at Posten ikke kunde føre ham til Eisleben og Wartburg; Postvejen gik nu lige til Schmalkalden. Den førte ham ikke til kjære historiske Minder, men vel til mægtige Naturscener; den gik tværs over Thuri nger wald. Det gik stedse opad, gjen- nem uhyre Fyrre- og Gran-Skove, hvor disse Træarter viste sig i en Kraft, han ikke før havde kjendt; tidt stod Fyrren 26 å 24 Fod rank og glat, og først i denne Højde udbredte sig dens luftige, friske Krone; Jorden var dækket med det blødeste Mos; Enebær- og Blaabær-Buske bredte sig overalt, og dybt under Vejen skummede den ilende Tambach, medens Hundreder af Smaabække fra de om­ givende Højder styrtede sig ned i den. Da han kom højere op, og Skoven blev tyndere, faldt der en stærk Taage; Træerne stod som Silhouetter; det gik langsomt over Is og Sne. Taagen blev tykkere; den stedse tiltagende Vind drev den forbi Vognen i tætte, hvide Driver. Endelig gik det nedad igjen; Taagen formindskedes, og da han .kom ned i Dalen, saa han Bjergets Top indhyllet i Skyer; han