NielsLauritsHøyensLevned_1872

22 Gothes Oversættelse; Vasari og C. v. Mandern kjendte han vel nærmest igjennem Fiorillos Bearbeidelse, og det undgik ham ikke, at denne lod meget tilbage at ønske; snart op­ dagede han historiske Unøiagtigheder der, snart vaktes hans kritiske Tvivl paa anden Maade. Hvad Bygningskonsten angik, havde man for Oldtiden de meget tarvelige Skrifter afHirt; man havde Stieglitz’ lille Haandbog, og man havde begyndt paa flere Steder at beskjæftige sig alvorligere med Middelalderens Bygninger, i hvilken Retning navnlig Mol­ lers Arbejder over tyske Kirker bør nævnes. Hvor ringe disse Begyndelser var, vidste Høyen ikke selv, men han saa nok, at der var Meget at gjøre endnu, og at det ikke hjalp her at opstille et æsthetisk Raisonnernent uden til­ strækkelig Fjendskab til Monumenterne, men der krævedes alvorlig historisk Forskning og Indtrængen i Monumenterne selv; Betragtningen af Konstværkerne var jo i Virkeligheden Kjernen i Studiet. Men i denne Henseende var Ivjøbenhavn ikke rig, og de Skatte, der virkelig fandtes, vare ikke let tilgængelige. Af interessante Bygninger var der ikke mange, og ingen der gik længere tilbage end til Christian IVs Tid; af offent­ lige Monumenter fandtes kun Rytterstatuerne paa Kongens Nytorv og paa Amalienborg, og Frihedsstøtten udenfor Vester-Port. Paa Rosenborg Slot var der samlet en Mængde Kongen tilhorende Kostbarheder fra Christian IV og de føl­ gende Konger. Af Malerier havde der paa det gamle Chri­ stiansborg Slot været en Del, navnlig hollandske ; og Speng- ler havde under Slottets Brand været i Stand til at redde de værdifuldeste af dem*), men der var ingen Plads til at *) Se L. Mourier, Spenglers Levnet i Genealogisk og biografisk Archiv. 1842. '•