NielsLauritsHøyensLevned_1872

159 udkommet et konsthistorisk Værk, som havde ualmindelig Betydning for ham, C. F. v. Rum oh r ’s »Italiånische For- schungen« 1ste og 2det Bind. Det var saa omtrent det første Exempel paa en fordomsfri og samvittighedsfuld Behandling af den ældre italienske Konst, netop en saa- dan, som Huyen altid havde krævet. Rumohr besad et fint og sikkert -Øje, utrættelig Flid i Undersøgelsen, skarp Kritik og en lige saa uhildet som stræng logisk Tankegang. Hos ham ligesom hos Høyen var Konst ogVidenskab forenede: men Rumohr sad med Pennen i Haanden i Studerekam­ meret, og søgte og fandt den filosofiske Tankes nøjagtige Udtryk; Høyen udtalte det ubundne Ord fra sit fulde Bryst. Læseren beundrede den Ene, ligesom Tilhøreren den Anden, og dog — hvor langt er det ikke fra at de Sandheder, de forkyndte, have kunnet fæste Rod i den dannede, især i den filosofisk dannede Verden? Det var som talt ud af Høyens Hjerte, naar Rumohr sagde, »at først Konsten fuldender det aandelige Liv, at den udvider og afrunder Aandens Omraade, at den tilfredsstiller en Trang, et ønske i Sjælen, som Begrebet altid lader uop­ fyldt.« Ogsaa Høyen havde, saa stor en Idealist han var i dette Ords sande Betydning, for længe siden brudt Staven over >den overfladiske Manér i Konsten, man kalder Idealisme«. Det var ogsaa hans Anskuelse af Konsten, at det ved Konstværket mindre kom an paa »Gjenstanden« end paa »Anskuelsen« og »Fremstillingen«. Ogsaa hans Studier havde vist ham, at den christelige Konst ikke var noget absolut Forskjelligt fra den klassiske, men havde ud­ viklet sig af Oldtidens, og ogsaa han var i Stand til ved Hjælp af Monumenter og Miniaturbilleder at forfølge Ud­ viklingsgangen gjennem Barbariets Mørke. Rumohrs »Forsk-