NielsLauritsHøyensLevned_1872

169 Livet. Naturen frembød al den Skjønhed, man kunde ønske; men i Menneskelivet fandtes ikke den samme fordringsløse Sandhed og Fred. Han var bange for den alt for store Aandrighed, der »ligesom en piquant tillavet Eet Mad, naar man stedse skulde nyde den samme, baade vilde fordærve Maven og gjøre En uretfærdig imod ethvert andet Bord.« Fra Kiel gjorde Høyen en Udflugt til G e t t o r f i det Slesvigske, hvis Kirke saavel i sine ejendommelige Kampe­ stensmure med sære indhugne Tegn, som i sit Inventarium frembød adskilligt Interessant. — I Bor de sho lms Kirke fandt han interessante Rester af en kasseret Altertavle. Malerierne vare rent ødelagte, og paa de udskaarne Figurer var ogsaa Farven og Forgyldningen dels afslidt, dels for­ sætlig afskrabet, men det røbede sig dog endnu som et af de bedre Billedskjærerarbejder fra det 16de Aarhundredes Begyndelse. Især udmærkede sig en Augustinus, som man i sin Tid havde rost som det skjonneste Billede, der exi- sterede af denne Helgen. Høyen tvivlede ikke paa, at det var et ægte Arbejde af Bruggemann. Man véd jo, at denne Konstner arbejdede for Bordesholm, og at hans store Altertavle, som nu er i Slesvig, oprindelig havde sin Plads i denne By. I samme Kirke fandt han ogsaa Gravmælet over Frederik I og hans Gemalinde Anna af Brandenburg, et ret dygtigt og net behandlet tysk Broncestøbarbejde. Over Neumi i ns t e r , hvor han ventedes af gode Venner, Justitsraad og Amtsskriver Kellermann og Hustru, Professor Jens Møllers Svigerforældre, gik han til Kel ­ li nghus en for at se en gammel Døbefont, og saa til Rendsborg. Paa Veien besøgte han Eeventlov Criminils