NielsLauritsHøyensLevned_1872

16 sig, at han blev søgt i Selskabslivet, ogatflere af Kjø­ benhavns mest danede Huse ønskede at træke ham til sig. Hans Bekjendtskabmed Legationsraad Pløyens have vi alerede omtalt. Et andet Hus, hvor han ofte komi sine Studenterdage, var Conferentsrad, Rentekamerdepu­ teret Kong slevs. Conferentsradinden varsærdeles ivrig efter at samleskjøneAander omsig ogladeUngdommen vise sine Talenter. Der opførtes Komedier ogTragedier, men i Reglenkun de allerfortrinligste. øhlenschlagers Aladdinogandre danskeMesterværkervare alerede gaede over Scenen; Høyenhavde havt sinDel deri; men han varikke tilfreds hermed; han vilde have Gothes Taso frem; »det var i Sandhedhøj Poesi«. Den gamle, svage­ lige Conferentsradkunde ikke bare sig for atvrænge lidt addene »høje Poesie«. Dette slogVandi Blodet, og manholdt sigtil den danske Litteratur. Gothe var imid­ lertid et almindeligt Emnefor Samtaleni dene Kreds. Medens UngdomenmedHøyen i Spidsen sa op til ham somDigternes Konge, manglede det ikke paa dem, der, navnlig pa Sædelighedens Vegne, fordømte sadane Bøger somWerthers Leiden, Wilhelm Meister og Die Wahlverwandtschaften, ogsom, medens de fortalte alle- hande Skandaler omGothes private Liv, ogsa nedsate hamsomDigter. Enaf dem, der ik eubetinget kunde isteme Ungdomens Lovtaler over Gothe, var Cand. theol.E.Tryde,somsenereblevStiftsprovsti Kjøbenhavn, ogsa en elskværdigogdanet Personlighed, menlige sa udpræget TheologsomHøyen varÆsthetiker. FruKongs- lev fik engang detIndfaldat indbyde dise to sammentil Middag for athøre demdisputere omGothe. Stridenhar sikert været varm. Høyen har seneremeddenhamejen