NielsLauritsHøyensLevned_1872

77

sige at componere en Bygning; hans Hang til Udpyntning og et falsk Begreb om Afvexling leder ham til at dynge Alt imellem hinanden, ionisk, dorisk, korinthisk, ofte paa underlige Maader. Saaledes bestaar, saa vidt jeg kan se, Glyptotheket, der dog skal være én Bygning, af ikke min­ dre end tre. Saa er dog vor Hansen (Conferentsraaden) en ganske anden Konstner«. Gärtner syntes ham at love mere. — Af Malerne vare der Adskillige, der havde opnaaet et ansét Navn, som Landskabsmaleren Jacob Dorner, Bataillemaleren P. Hess og Dyremaleren Wagen­ bauer; Hoyen fandt, man vurderede dem altfor højt. Pro­ fessor Langer var en saare dannet Konstner, en fortræffe­ lig Tegner, men uden Farvesands, og altfor studért og raisonneret. Hans Tegninger til Dante røbede dog mere Geni, end man efter hans Malerier skulde tiltro ham. Imellem disse Münchner- Konstnere stod Cornelius fra Düsseldorf som en stor Mester. Han var beskjæftiget med Frescomalerierne i Glyptotheket. »Det er,« siger Høyen, »en lille Mandmed Falkeøjne. Hans Plafond omfatter en liél Ver­ den, og der hører Tid og nøjere Bekjendtskab til at blive for­ trolig med hans Konstneraand. Hans Compositioner ere be­ undringsværdige, men hans Udførelse har Mangler, og vel ikke saa faa. Vogel i Dresden er zirligere, og overhovedet langt mere Maler end Cornelius, men denne er maaske langt mere Digter.« Blandt Cornelius’ Medhjælpere fremhæves Professor Schlothauer som en dygtig og elskværdig Konst­ ner. Hvad den store Mængde yngre Konstnere angik, som levede i München, saa kunde han ikke finde sig i at de mente at burde erstatte Staden Mangelen af et Universi­ tet*), og efterabede-Studenternes burschikose Liv. Han var

*) Universitetet i München blev først aabnet 1826.