NielsLauritsHøyensLevned_1872

saa ung som Nogen og kunde vel bære over med Ung­ dommens Udskejelser, men aandløs Raahed var ham altid modbydelig. Det var ham et fatalt Syn at se en Mængde ældre og yngre Drenge med fuld Bevidsthed lege en saa- kaldet genialsk Maskerade, og spilde deres bedste Kræfter alene for at man skulde blive opmærksom paa, at det var Konstnere. Dog fandtes der imellem denne Mængde ad­ skillige vakre, talentfulde Ynglinge, til hvem han kunde slutte sig nærmere, og af hvilke flere senere opnaaede et ansét Navn, som Rottmann, Kraft, Hermann, Reich- mann, Flachenecker, Jacobs og Architekterne Seplau ogv Sergel. Med disse og andre godmodige og lystige unge Mennesker samledes han 4 eller 5 Aftener hver Uge i Scheidels Kaffehus ved et Glas Hl. Tiden hengik under behagelige Samtaler, navnlig om Konst og Konstnere, og tidt kom det til livlig Ordstrid imellem de to Partier, af hvilke det ene berømmede, det andet nedsatte den gammel­ tyske Konst. Af Videnskabsmænd var der Ingen i München, der interesserede Høyen særdeles. Til Thiersch kom han oftest; han holdt af den venlige Mand, der syntes at have saa levende Interesse for Videnskab og Konst, men han fandt rigtignok, han gjorde bedst i ikke at give sig af med at være Konstkjender. Paa andre private Bekjendt- skaber manglede det heller ikke. Strax ved sin Ankomst til München traf Høyen en Ven og Landsmand, Artilleri- Lieutenant Krossing, der rejste udenlands paa Lithogra- fiens Vegne; han var bleven forlovet med en vakker Bayrerinde, Sophie v. Hommel, og var halvvejs hjemme i München, saa han kunde gjøre sin Landsmand bekjendt med forskjellige Familier. Venlighed og Jævnhed mødte ham