NielsLauritsHøyensLevned_1872

42

Bedstefaders Venlighed saa lian ned paa sin lille Dattersen, der lænet imod hans Knæ saa op paa ham med sit muntre barnlige Ansigt.« (Det var den senere Landskabsmaler Graf). Saa talrige Grafs Billeder var, rebede de dog ingen­ lunde en ilende Haand; Trohjertighed og Liv var Hoved­ træk i hans Malerier. »Sammenligner jeg ham med Juel« siger Heyen, »saa troer jeg, at begge Konstnere staa lige højt og ned lige stor Agtelse i levende Live; begges Hovedmaal var, ærlig og tro at gjengive hvad de fandt i Naturen; begge stemme ogsaa overens i deres Lyst til Landskabsmaleri; men, hvad det Praktiske angaar, danne de modsatte Poler. Hele Grafs Colorit grunder sig lige saa stærkt paa den positive, som Juels paa den negative Farveside; Graf er stedse brun og redagtig i sine Skygge­ partier, Juel ynder mere det Blaalige i samme. Graf maler stedse med dristig, kraftig Pensel, Juel mere nøj­ agtigt og udførligt. Overhovedet synes det som om Graf mere udelukkende stræbte at fremstille det Aandige, saa- ledes som det aabenbarede sig for ham, Juel derimod fore­ trak den størst mulige (udvortes) Sandhed«. Christian Leberecht Vogel, født i Dresden 1758, død 1816, havde lært hos Schenau (en Elev af Sylvestre og Efterligner af Greuze), men fulgte væsenlig sin egen Natur, og den Ærlighed, der fremlyser af hans Billeder, var et mærkvær­ digt Fænomen i hans Tidsalder. »Den barnlige Natur«, siger Høyen, »har især interesseret ham. Jeg har sét en hel Bække Barnehoveder tegnede med Crayon, og jeg maatte beundre den virkelige Individualitet, hvormed de vare fremstillede; det var ægte Barneansigter, hvor God­ modighed, barnlig Blødhed, Trods, Vittighed herlig af- vexlede. Af Oliemalerier har jeg sét følgende: en Dreng,