NielsLauritsHøyensLevned_1872

kome overensom Leiligheden. Drengen spurgte, omhan var i Familie med »den berømte Bastholm«. »Ja, min Dreng«, svarede denGamle; »det er mig. Jeg harskre­ vet flereBøger, endDu kan læse igjennem.« MelsHøyen fikdemdoglæst. Han kjendte allerede i Forvejen lidt til Bastholms »andeligeTaler«; efter atdevare bievneHus­ fæler, blev han snarten dagligGjæst i hans Familie, og han slugte med Begjærlighed hans Skrifter, navnlighans »Jødiske Historie«, hans »Undersøgelser over de ældste Folkeslags religiøse og philosophiske Meninger« og hans »Historiske Efterretninger omMenneskt i dets vildeog rae Tilstand«. Bastholms klareog veltalende Skrifter have sikert havt stor Indflydelse pa denopvoxendeYng­ ling. Deberigede hans Sjæl med enMængde Forestillin­ ger, somvare fremede for hansJævnlige, ogdedanede hans Foredrag og Fremstillingsgave. Do kunde viselig ikke fremkalde nogen christelig Opvækelse ellernoget varmt oginderligt Troesliv, mende næredeik edesmindre hans Kjærlighed til Christi Lære, og hans Overbevisning omChristendomens verdenshistoriske Betydning varfor­ bunden med from Religøsite . Bastholm boede der i Huset sa længe han levede, ogefter hans Død, 1819, vedblev hansEnkeat boder. Et inderligtVenskab knyt­ tede Høyentil hende oghendes fortræf eligeDatterKaren, senere Fru Thorlacius. Detv.Westenske Institut var enganske vel anset og taaleigbesøgt Skole, mende Lærekræfter,den kunde rade over, synesathaveværet meget middelmaadige, som de i deDagepleiedeat være; kunMichael Nielsen, der underviste de studerende Klas er i Latin ogGræsk, udfol­ dede enDygtighedogenKraft, somvandt hamDiscip­ lenes Høiagtelse ogKjærlighed. Meni 1811 forlod han