NielsLauritsHøyensLevned_1872

55

lyste ud af Alles Øjne; at Dansen gik lidt langsomt, var en Følge af Uvantlied og hist og lier Forlegenhed for den altstyrende Terpsichores hulde Fosterson. Især glædede en midaldrende Skomager mig. Han dansede med sin vistnok henimod 50 Aar gamle Kone, der havde en blond Paryk. Selv var han lille, spinkel, tynd og skjævbenet med brede Fodder, men han kunde ikke staa stille for lutter Fryd. Selv naar han blot skulde figurere, kunde han ikke bare sig for at gjøre gewaltige Spring, og naar han havde gjort et saadant Saltomortale, nikkede han velfornøjet over til sin Ægtemage, som ikke undlod at takke ham derfor med et smægtende Knix. Kun én smuk Pige var der, en Klokkestøbers Datter, et velsignet Ansigt med hvælvede -Øjenlaage, og naar hun dansede, skulde man sværge paa at hendes nydelige lilabeskoede Fødder ikke berørte Gulvet. For Resten saa man hel­ lige saa lidt som i hele Dresden Skjønheder.« Theatret besøgte Høyen næsten aldrig; det stod, baade hvad Repertoiret og hvad Udførelsen angik, paa et temme­ lig lavt Standpunkt; han havde større Glæde af at betragte Befolkningen i Dresden og dens Omegn. I Dresdens Omegn var der intet Sted, der interesserede ham mere end Meis sen. Han besøgte denne Stad flere Gange, første Gang i 4 Dage, 14de—18de November 1 822. Selve Stadens maleriske Beliggenhed greb ham. Den lig­ ger dels paa to mægtige Syenitklipper, der forbindes ved en dristig hvælvet, massiv Stenbro, dels paa Skrænten og ved Foden af Klipperne. Slotsbjerget og Afrabjerget hedde disse to Bjerge; paa dem ligge alle de betydelige Bygninger, Domkirken, Albrechtsburg med Porcelænsfabriken, Afra- kirken o. s. v.. Vejen til Slotsbjerget bestaar for en stor Del