NielsLauritsHøyensLevned_1872

5 en Læredreng fraen Loftsluge i Nabohuset, a Bomben varhos dem. Den havde ikke tændt, men var gaet lige nedigjenemTag,LofterogGulve uden engangat væke en gammel Ivone, der sovi Stuen, den for igjennem. Hvor var den lykelig, hans stille Barndomi Bigens- gade! den stodaltid for hamsom»enlyksaligTid«. Han kunde i senere Dage med inderligGlæde tænke pa de hygelige Søndag-Eftermiddage, narlian oghans Søster sadhosModeren vedKaffebordet, mdens Faderen enten sov til Middag eller var i Aftensang. Det var en hel Begivenhed, daModeren enganghavde trakteret demmed etPar brændte Mandler. Det er vel ogsa netop i stille oghygeligKo, at Barneanden udvikler sigskjøncst og friest; Barnets Verden er maske netop rigest, na r Kredsen, hvori han bevæger sig, ikke r for stor. Høyens forste Skole varheller ikke langtborte. Pa den anden Side af Gaden havde en forhenværende Under- of icier vedNavn Falk en Skole for smaDrenge ogPiger. MangeAar senere, da Høyen boede i Løngangstræde, boede der skras over forhamiVartov Hospital engammel Kone, somhan der havde gaet i Skolemed. Da han blev ældre, blev han sat i v. Westcns In­ stitut, dengang pa Kjøbmagergade. Faderen havde aldrig tænkt sigAndet endat der kunde blive en dygtig Brænderi - Bestyrer eller enHandelsmand udaf ham, og havde derfor sat hamiHandelsklaserne;menhansLærere opdagede snart, athan var skabt til Andet. En af dise, hans Skrivelærer, gikenDag igjenemEigensgade. Dren­ genstodi denabne Port ogtilraabtehamvenlig: »God DagHr. Boldt!« — »Ih, star Du der, minDreng?« svarede Læreren. »Ja, her boer jeg«, sagde Drengen.