NielsLauritsHøyensLevned_1872

riksborg. Dette stemmede slet ikke med Vedel Simonsens Planer. Han ønskede kun at fuldstændiggjøre den lange historiske Række, han havde opstillet, og var kjed af at man belemrede ham med Skatte, der ikke passede ind'i Rækken. Om han følte sig fornærmet over dette Indgreb i hans Arbejde, eller om han maaske ogsaa har faaet en Anelse om at det var en Sisyfus-Sten, han rullede, vides ikke; men han ytrede, at han helst vilde opholde sig paa sin Ejendom i Fyen, hvor han uforstyrret kunde sysle med historiske Studier, og man fandt det rigtigst at se at faa Høyen til at overtage Ordningen af Samlingen. For at forstaa dette tilbørligt, er det nødvendigt at kaste et Blik tilbage paa denne Samlings Oprindelse og tidligere Historie. Den skylder en Privatmand sin første Oprindelse. I Aaret 1812 blev den Hjelmstjerne-Rosen- kroneske Samling af danske og norske Portræter skjænket til Kongen, og efter Forslag af Overhofmarskalen, Kam­ merherre A. W. Hauch, blev det bestemt, at den skulde indlemmes i de kongelige Samlinger, dog saaledes at den beholdt sit eget Navn. Den skulde opstilles paa Frederiks­ borg og, saavidt muligt, fuldstændiggjøres ved de Portræter af fortjente danske og norske Mænd, som fandtes i Kon­ gens egne Samlinger paa Konstkammeret, Rosenborg, Fre­ deriksborg, Fredensborg og andre kongelige Slotte og Byg­ ninger, ligesom man ogsaa vilde søge at erhverve de Por­ træter, der mulig kunde findes i privat Eje, men som ikke burde savnes i Samlingen. I dette Øjemed nedsattes den 8de Mai 1812 en Com­ mission bestaaende af den historiske Professor, Etatsraad Kali, Justitsraad Weinwich og Konstkammerforvalter Speng- ler. Den 8de Juli havde Commissionen sin Plan færdig.

Made with