NielsLauritsHøyensLevned_1872

71

om deres Naivitet, fromme Enfold o. s. v., og han sandede det i fuldt Maal; men han havde ogsaa hørt deres Tegning dadle som mangelfuld, mager o. s. v.; denne Dadel kunde han ikke i samme Grad istemme. Han beraaber sig i denne Henseende paa, at de mest udmærkede Billedhuggere, Thorvaldsen, Canova, Dannecker, netop havde været enthu- siastiske Beundrere af denne Skole. Thorvaldsen kom, medens han var i Stuttgard, hver Dag i Samlingen. En­ gang da han længe havde siddet fordybet i Betragtningen af et af v. Eycks Billeder, talte En til ham om den hen­ rivende Colorit. »Jeg har,« svarede han, »endnu ikke tænkt paa Farverne; jeg har sét paa Formerne«. — Høyen omtaler med stor Ros det Pragtværk, M. Boisserée vilde udgive indeholdende de vigtigste Malerier i lithografisk Gjengivelse. »Her,« siger han, »viser Stentrykkerkonsten sig i hele sin Glans. Jeg véd vel, at Kobberstikkere som Clemens eller den afdøde Müller, var i Stand til at levere os ethvert af disse Billeder med lige saa stor Sandhed, hvad Tegning angaar, og med langt større Elegance, Kraft og Klarhed; men jeg er ogsaa overbevist om, at et saa- dant Foretagende vilde udfordre flere Menneskealdere, vilde formedelst sin Kostbarhed kun blive fyrstelig Ejendom, og — hvad der er Hovedsagen — Gravstikken og Radér- naalen vilde ikke kunne give os denne saa charakteristiske Efterligning af de forskjellige Manerer i det Techniske, som her er saa vigtig; Aquatinta kunde vel i denne Hen­ seende give mere, men langtfra med den Sandhed og Skjønhed, som et lithografisk Blad fra Strixners eller Bergmanns Haand.« Ikke mindre glædede han sig over Sulpice Boisserée’s paatænkte Værk over Köllns Domkirke. Han saa Prøvetryk af Pladerne til de to første Leveringer,