NielsLauritsHøyensLevned_1872

146 og Andre overleverede Efterretninger, og af de Nyeres Notitser om de herculanske og pompejanske Malerier. Der var hverken Autopsi eller egentlig Forestilling om hvad Konsten kan og vil gjere, og derfor ingen Evne til at raade Gaaderne og at bedømme de gamle Efterretnin­ ger. Høyen havde i flere Aar syslet med dette Emne og gjort det til Gjenstand for et grundigt og udtømmende Studium. Flere af hans Optegnelser dreje sig om de Gamles Farve-Navne og Farve-Stoffer, og behandle dem med stor Udforlighed; Filologien var gaaet- Haand i Haand med hans praktiske Studier af Farvelæren og Maler-Tech- niken. Han nedskrev disse Forelæsninger omhyggeligt, og Manuskriptet er endnu fuldstændig bevaret. Indlednings­ foredraget blev trykt i Molbechs »Nordisk Tidsskrift for Historie, Literatur og Konst«, 1827. Det er et mærk­ værdigt Exempel paa Veltalenhed, mere blomstrende end Høyen senere holdt a f— det var Ungdommens sprudleude Liv, der maatte ytre sig — men saa klart og anskueligt, saa overbevisende og saa henrivende som Udtryk for en rig og begejstret Sjæl, at det endnu vil læses med For­ nøjelse. Det gaar ikke blot ud paa at forklare, hvad det er, han vil fremstille i de Forelæsninger, han begynder, men det vender sig særlig til Konstnerne. Høyen gjor opmærksom paa at Konstneren staar ikke alene. I Kon­ stens lykkelige Tider bæres han af et hélt Folk, der har en levende Trang til at se sine Idealer og sine Guder fremstillede synlig for sit -Øje; i mindre lykkelige Tider er han afhængig af Konstelskeres og Kigmænds Luner og Lyster, som tidt udøve en uheldig Indflydelse. Men saa udvides ogsaa Konstens Omraade, og det dannede Publi­ kum forlanger, naar Konstneren fremstiller Emner af