NielsLauritsHøyensLevned_1872

157 før hvert Maleri, navnlig hvert Portræt, paa det Nøjeste var undersøgt. I hans Indberetning til Regjeringen talte han dog ikke om Malerierne ; han vidste af Erfaring, hvor misligt det var at røre ved dette Emne; men han lagde ikke Skjul paa, hvor forsømte og mishandlede han havde fundet de herlige vævede Tapeter, og søgte at formaa de Overordnede til at tage sig af dem. I Begyndelsen af Juli Maaned gik han med Damp­ skibet fra Kjøbenhavn til Lübeck. I tolv Dage opholdt han sig i denne ejendommelige By, hvor ikke blot monu­ mentale Bygninger, men hele Stadens ydre Præg, og mangt et Træk af Folkets Liv syntes at sætte ham tilbage i for­ svundne Aårhundreder. De fleste Huse havde endnu be­ varet den gamle tyske Bygningsmaade, og vendte Gavlen ud imod Gaden. Naar da Døren til den store Forsal (die Diele) stod aaben, kunde man tidt se helt igjennem Huset til den lille Blomsterhave bagved, og naar man om Aftenen gik igjennem Gaderne, plejede Familierne at sidde paa Bænkene udenfor deres Huse og se paa de Forbi- gaaende. Damerne sad paa Stads der, i elegante Toiletter, tidt luxuriøst forsynede med Guldarmbaand og andre Smykker; Mændene røg deres Piber, naar de ikke selv vare ude at spadsere. Men hvad der fængslede ham til Stedet, var de middelalderlige Monumenter og Alt hvad dermed stod i Forbindelse, det pyntelige Eaadhus med sin Skjærm-Façade, de gamle Stadporte, de tre gothisko Murstenskirker, Domkirken, Kathrinekirken og Mariekirken, og de deri opbevarede Malerier og Billedhuggerarbejder. Han gjennemgik Alt paa det Nøjeste, og fandt Meget, der havde Interesse for Kunsthistorikeren ; men det Haab, der havde ført ham til Lübeck, Haabet om der at finde Nøg