NielsLauritsHøyensLevned_1872

med Folkene, og Huset bevarede altid et bestemt Præg af Tarvelighed. Hun talte gjerne omdeHerskaber, hun havde tjent hos, og om den Elegance, de havde ud­ foldet; menselv var hun ikke at formaatil at bære en Silke-Salope ; slig Pynt syntes hun ik e pasede for jævneBorgerfolk. Manvar altid glad vedat seden nette, triveligeBorgerkone med det milde ogkloge Ansigt. Et fortrinligt Portræt af Kobkeharbevaret Billedetaf hende pa hendes gamleDage. Familien blevvelsignet med tvende Born,en Son og enDatter. Sonen, Niels Lauritz blev født d. 4.Juni 1798. Foran i Stresows Huspostil harden gudfrygtige Moder skrevet dise Ord; »1798 d. 4. Juni blev vores Son NielsLauritz fød ogdobt i Bonde Kirke. Gud lad ham opvoxe i Dyd og Gudsfrygt!«ToAar efter kom Dateren til Verden. Hun blev kaldet Marie. Den lille Niels varfrasin tidligste Barndomen ualmindelig opvakt Dreng. Han sa sig om, hvorhan kunde, snakede med Alle og varAlles Yndling. Bræn­ deriet med sine store Kjedler og sin evige Susen og Brusen varhans første Tumlep ads; Pigerne og Karlene var hans første Historielærere; de fortalte hamEventyr, hver fra den Egnaf Landet, hvor de havde hjemme. Husets ovrige Beboere modtog ofte Besøg af den livlige Dreng. Han kunde endnu i sinAlderdom erindre, hvordan Skilderierne havd hængt pa Vægene hos dem, og hvordan deVærelser havdeværet udstyrede, somhanhavde sét i en Alder af 3 eller 4 Aar. Alle Bornholde vel af Billeder, menpa Høyen gjorde de et stærkere ogvarigere Indtryk endpa doFleste. I et Brev frahans 26de Aar erindrerhan sin Moderom, hvorledes hunengang,da