NielsLauritsHøyensLevned_1872

148 tiden, som i Landskaberne, kun indeholdes en Antydning af hvad Nutidens Konstnere bur gjøre. Det sidste Ka­ pitel handler om Mosaiket hos de Gamle. Vare disse Forelæsninger bievne udgivne i 1827, vilde de have kastet Glans over Forfatterens Navn; nu er det tvivlsomt, om det var rigtigt at trykke dem. Thi vel kan det siges, at vi i Grunden ikke ere komne videre end Høyen var dengang; men for saa vidt som hans Fremstilling hviler paa den antike Literatur, vil den efter de dygtige historiske og konsthistoriske Skrifter, det forløbne halve Aarhundrede har frembragt, ikke byde noget Nyt, og for saa vidt som den støtter sig til Monumenterne, da er der paa dette Omraade draget saa meget Nyt frem for Lyset, at Høyen selv vilde betragte det, han dengang havde sagt, som for­ ældet og utilfredsstillende. Prøven var aflagt, og den kunde ikke tænkes mere tilfredsstillende; men dermed var Sagen ikke afgjort; Høyen maatte have et Vederlag for at kunne ofre sig udelukkende til sit Fag. Hans Fader havde med en paaskjønnelses- værdig Kundhaandethed bekostet hans Udenlandsrejse; men meget længere strakte hans Kræfter ikke. Han blev gam­ mel og maatte trække sig tilbage fra den personlige Be­ styrelse af Bryggeriet. Han solgte det derfor, men ved Kjøberens Uvederhæftighed tabte han en stor Del af sin Formue. Høyen maatte altsaa se at faa en eller anden Ansættelse, der kunde sikre ham et tarveligt Udkomme; og det burde være i Kjøbenhavn; thi der alene fandt han de Samlinger og Bibliotheker, hans Studium krævede, og der alene fandt han det Publikum, han skulde virke paa. Men Landet var fattigt, og Embederne faa og daarligt af­ lagte. Tidt syntes Haabet om en saadan Ansættelse at