NielsLauritsHøyensLevned_1872

LærersVrede. Sa regnede det medSpotegloser, ogman betegnede ham med satirske øgenavne, der i Længde kundemaalesigmedAristophanes’ bekjendteSamensæt­ ninger. Naar diseudkastedesmedenSkoledrengsilydende Tunge,forfejlede deheller ikkedentilsigtedeVirkning; thi hvor findes vel enlivligDreng, som ikke bliver hidsigover et drillende øgenavn? Men, lykedes det hamikke i de første Drengear atfinde nogen fuldt beslægtet Sjæl, var han til Gjengjæld almindelig afholdtaf Kameraterne, og naar han pa sinFødselsdag fikLov til at samleNogleaf dem i sit Hjem, var det til stor fæles Glæde. Naar desa sadvedAftensbordet,og den gamle Høyen ike syntes deres Appetit var stor nok,sa brumede han: »Deter ogsa DinSkyld, Mutter, fordi du har sat Kagen pa Bordet strax; sa harde bareØje for det Slikkeri.« Af Kameraterne fra v. WestensSkole er endnuEn i Live, Digteren NikolaiKrosing. i det Høyenske Hus. Brændevinsbrænderen blev Bryger; han solgte Brænderiet i Rigensgade. ogkjobtei dets Sted en Brygergard pa Nørregade. Detvar en gammel toetages Gard i Nærheden af Volden, en afde faa, der havde overlevet Bombardemente. Bryger Høyenboede i Stuen; det var en smuk Leilighedmd Stadseværelser ud til Gaden, der efter Datidens Skik næsten aldrig brugtes, medens Sovekameret til Garden var Familiens daglige Opholdsted. FørsteSal, Husets Bel-Etage, skulde lejes ud. I deneAnledning i dfadt der sigenDagsomLyst­ havende enværdiggammelHerre. Den trettenarsDreng varene hjeme; han blev anmodet omatsige sinFader, at Bastholm havde været der og habede, de kunde

I Aaret 1811 indtraadte er n betydeligForandring