NielsLauritsHøyensLevned_1872

164 skjæftigede det. Kroppens og Benenes Holdning er lige saa rolig; den venstre Haand fører en Pistol foruden Tømmen; den højre Arm derimod, som holder den halvt sænkede Klinge, er i en noget bøjet Stilling. Horizonten er taget meget lavt. Gallopperende Ryttere (højst underordnet behandlede, selv med Hensyn til Størrelsen), ile hen til en Fæstning, som bestormes, og hvorfra tykke Røgskyer hvirvles i Vejret og danne ligesom en Folie bag Kongens Figur, som derved fremhæves desto kraftigere. Denne An­ tydning af den larmende, dødbringende Kamp i Modsæt­ ning til det Prægnante i Kongens Stilling — thi at den tilsyneladende Ro i et Nu kan forvandles til den frygte­ ligste Bevægelighed, det siger det luende -Øje, den halvt bevægede Arm os — denne Contrast altsaa, der hvert øjeblik synes at blive ophævet, gjør en overordentlig Virk­ ning. Jeg har aldrig sét Noget, som paa en alvorligere Maade mindede mig om, hvad det vilde sige at se Døden under -Øje, og jeg synes, at for Christian IV som Kriger og Helt kunde intet Motiv vælges, som skjønnere og bedre formaaede at udtrykke den Ridderaand, der saa ofte gjen- nemglødede ham. Dette Arbeide er næppe udført mange Aar efter at Konstneren kom til Danmark (1628), i ethvert Tilfælde før 1640. Jo mere jeg betragtede det, desto mere syntes jeg at blive mindet om den venezianske Skoles Co- lorit, saaledes som man sér den i Tintorets bedste Ar­ bejder, og Udførelsen har, uagtet al sin Kjækhed, en Deli- catesse i Ansigtet, en Omhyggelighed i det Hele taget, som det vel næppe var muligt for Carl v. Mander at be­ holde længe, da han idelig og idelig blev brugt som Por­ trætmaler, og som Portrætmaler i det Store, hvor det vel ofte var ligesaa vigtigt, hurtigen, som godt at tilfredsstille