NielsLauritsHøyensLevned_1872

6 »Deteer Faders Brænderi;harDe ikkeLyst til atseop til os?« Den venlige Lærer havde nok Lyst til at se Drengens Forældre. Han spurgte Fadern om hvilke Planer han havde medham, ogda hanhorte, at hanik e tænktepa nogetBestemt, menkunenskedeat hanskulde lære noget Ordentligt, for maske at kome pa et Han­ delskontor, gjorde han ham opmærksompa at Drengen uden Tvivl vari Besidelse af ualmindelige Evnr, og radede bestemt til atsæte hamtil Studeringerne. Dette ligesa velmentesomuventedeRad fandtgodModtagelse, ogDrengenblev flyttet over i denførstestuderendeKlase. Her var mere at bestille; her skulde læses bade Latin og Græsk, og nye Billeder fraden ijerneFortid dukede op for ham. Han greb demmedGlæde; thi han var en født Historiker. Hver en Historiebog, der faldt hami Hænderne, læste han, alvorlige Bøgerlige sa vel somTusind og en Nat og Holger Danskes Krønike, og han var snart langt forud for sine Kammerater. Hans rene Sjæl kunde kundarlig tage Del i deres Optøjer; men derfor holdtde ikke mindre af denlivligeDreng,der havde sa Meget a fortælle. Han var dem rigtignoki flere Hensender enGade, ogpa Drengevisspotede de hvadde ikke forstod. De lo ad den latinskeDreng, der kunde more sigover tabelige Ammestueeventyr, og, naar han efter sin fromme Moders Anvisning læste i Bibel n, trak de ungdomelige Rationalister pa Smilebaandet. Mindrebegrebde, hvorledes det indreLiv kunde opfylde ham i denGrad, at det øjebl ikkelig satte ik eblot hans Ansigt, menhans hele Legeme i Bevægelse, sa hansTale ledsagedes af deheftigsteArmbevægelser: ja enGang skal han endogvære falden pa Knæ for at forsone en elsket