NielsLauritsHøyensLevned_1872

63

stammede Søjler med convexe og concave Caneleringer og zirlig udskaarne Kapitæler! Langfredag Morgen kjorte han til Weimar. Det var ikke konsthistoriske Studier, der trak ham derhen; det var Gothe, han skulde se, den af Alle forgudede Gothe, i hvem han saa den højeste Poesi forbunden med den klareste Tanke, for hvilken Menneskeaandens og Konstens Hemmeligheder syntes lige aabenbare. Han havde Brev til ham fra Carus. Hvor bankede ikke hans Hjerte, da han gik hen for at aflevere det, og da han erfarede, at han kunde komme til ham til den næste Dag Kl. 12; og med hvilken hellig Længsel ventede han ikke paa denne Time! Den kom. Gothe havde nylig rejst sig af en svær Sygdom; men nu var han rask, og Høyen havde en ikke ganske kort Samtale med ham. Den drejede sig om fælles Bekjendte, om konsthistoriske Studier og deres Vanskelig­ hed; men det var mere en Række enkelte Spørgsmaal og Svar end en ordentlig sammenhængende Samtale; dog — den begejstrede Yngling var henrykt, han havde sét og talt med den store Mand. Vi ville ikke prøve paa at give nogen nærmere Skildring deraf, men hellere af­ trykke hans eget Brev som Bilag, for at Læseren kan modtage Billedet i dets hele Umiddelbarhed. Den nær­ værende Slægt vil maaske undres lidt over den For­ gudelse af Gothe eller den naive Forelskelse i ham, som dengang var saa almindelig; men mangen dansk Læser vil allerede kjende den fra Sibberns Breve*), og det vil sikkert interessere at sammenligne disse to saa lige, og

’) S. Breve til og fra F. C. Sibbern, udg. af C. L. N. Mynster, II, S. 26, 62 ff., 70 f., 92.