NielsLauritsHøyensLevned_1872

145 at det ravede liam Tiden fra den Opgave« hvortil han. egentlig falte sig kaldet. Baade lian selv og hans Verner onskede, at han saa snart som muligt kunde faa Lejlighed til at vise sine Landsmænd, hvad lian havde M it afKunst­ historie, og hvorledes han kunde tolke Konstens T a m . I Maj 1826 henvendte lian. sig derfor med eil, Andra­ gende til Konslakademiet om ar maatte holde kønstMstoriske Forelæsninger i Akademiets Læsesal og tor dets JKfeftr. Tilbudet blev modtaget, og i den IMgenie Vinter iwllt han en Række Forelæsninger over d en an tik© M a le r - konst . Valget af dette Emne vilcle ntaaske nvtili^gs undre En og Anden; dengang var dette ikke TSIMM. Det var ikke blot naturligt for åen, der vilde fiwmrdKlle den hele Kunsthistorie, at begynde med Begyndd!««),, #l «:§■ røaaito kunne lære Nutiden Meget,, hvis mmt feltet feiiaule 6m hf! paa den. Sculpturen troede man at viée ret gol iiJtelko.il med, men Maleriet — deraf kjeitdte wrwi fo«i iigijorøMtiit) Vaserne, igjennem f«gi»sde»«n*e e.. s;,. mø:t> mtusc Afskygninger, netop tUstanektoljga til a t Jtør ¡tø, en glimrende Herlighed il d m . itewwe Itedij fandt man lovpriset og heskrøteft Iws aaiiife saa at det syntes, man maatte w«>. S S to il Hil mdl Piid og Sindrighed at dan» sig en Iftwige havde forsøgt det. Selv her tøronma tad te ¡i Mutte iisSfc, faa Maaneder for Hoyens Jljofflkmst,, Ijkhtøh 'hik- givet on Bog underNavn af »del pmik(eMf#Mii^¥iytwih.,t< Det var en ikke synderlig kritisk *t"