NielsLauritsHøyensLevned_1872

80

Knebelsbart, langt Haar, afskaaren Frakke o. s. v.; ej en­ gang Smaadrengene maatte komme i Skole med Hue og kort Frakke; ja man talte om, at alle sluttede Selskaber skulde ophæves for ikke at give Anledning til »demago­ gische Umtriebe«. Efter to, tre Maaneders anstrængt Arbejde i Sam­ lingerne, og navnlig i Bibliotheket i München, trængte Hoyen til Hvile og Forfriskning. De snedækkede Tyroler - Alper havde han stadig for -Øje; gik han blot et Par Mil bort fra München, til den smukke Starenberger Sø, viste de sig for ham i al deres Majestæt; dem maatte han gjøre nærmere Bekjendtskab med. Han maatte kjende Naturen i sin hele Storhed; han enskede at staa paa Gross Glöckners Tinde. Han havde gjort Bekjendtskab med en vakker ung Læge og Naturforsker, Dr. Wilhelm Baum. Denne følte sig ligesaa tiltrukken af Bjergene, og de to unge Mænd besluttede i Fællesskab at foretage en Alperejse paa en 3—4 Uger. Dette var noget ganske Nyt for Høyen og aldeles modsat hans tidligere Liv. De mest modsatte Følelser gjennemstrømmede ham skiftevis under denne saa anstrængende og saa nydelsesrige Fodvandring. Naar Middagssolen brændte, naar Ranselen hang tung paa Ryggen og Remmene skar ham i Skuldrene, ærgrede han sig over sin Taabelighed at forlade det rolige Mün­ chen, de brogede Miniaturer og de vante Samtaler blot for at se et Par Bjerge eller nogle Granskove; naar han vaag- nede om Morgenen følte han sig ene og forladt; den store, uhyre Natur ængstede ham; det var som om han skulde vandre ind i en fremmed, ubekjendt Verden; han længtes efter München. Men naar han hvilede sig paa det bløde Græstæppe i den kjølige Skygge, følte han sig atter vel til Mode, og selv i Middagsheden forbandede han sine pro-