NielsLauritsHøyensLevned_1872

149 forsvinde aldeles, og lian begyndte allerede at gjore sig fortrolig med den Tanke at søge en Adjunctplads i en af de mindre Kjøbstæder. Han haabede, selv i en saadan Stilling, at kunne gjøre noget for Konsthistoriens Studium, i alt Fald igjennem Litteraturen. Han kunde, mente han, kaste sig over Vi t r uv i us , og igjennem en omhyggelig Prøvelse af denne Forfatter klare mangt et uforstaaet Punkt i de Gamles Architektur. Det var ikke, og kunde paa Grund af Tidens tarvelige Kundskab til den klassiske Oldtids Monumenter ikke være gaaet op for ham, hvor urén en Kilde i Grunden Vitruvius er; men selv om han havde havt Tvivl 0111 hans Paalidelighed, saa var han dog altfor omhyggelig en Gransker til ikke at under­ søge en saadan Kilde fuldstændig, og der er heller ingen Tvivl om at en Bearbejdelse af Vitruv ved Høyen vilde have kastet mangt et Lysglimt ind i Forvirringen og Tom­ heden; men det var dog ikke det Slags Arbejder, hans Natur egnede sig bedst til, og det blev heldigvis heller ikke nødvendigt for ham at begrave sig i saadanne. Man havde Brug nok for ham paa anden Maade. Efter Konstakademiets Fundats (af 28de Juli 1814, § 44) skulde der ved denne Anstalt ansættes en Professor i »Historie«, der skulde »foredrage det Mærkeligste, ikke alene af den almindelige Historie, men ogsaa af Konst- historien, og af den græske, romerske og nordiske Mytho- logi«. Denne Plads var siden 1815 besat med N. J. Schow, der tillige var Professor i Filologien ved Kjøben­ havns Universitet, en Mand, der i sin Ungdom havde op­ holdt sig i 12 Aar i Udlandet, dels i Gottingen, dels i Italien, og maaske oprindelig ikke manglede en vis Dygtighed; men nu var der intet Andet tilbage end