NielsLauritsHøyensLevned_1872

53

bløde, men slet ikke store Læber, runde, fyldige Kinder, hvælvet Pande og temmelig tynde sorte Kalmukhaar, saa har I vel et dunkelt, men dog langt rigtigere Billede af ham. Det er den behageligste Mand, jeg endnu har truf­ fet. Gud maa vide, hvorledes det er, men Alt hvad han siger, bliver betydningsfuldt alene ved den usigelig yndige Maade, hvorpaa det sker. Han er stedse rolig, men naar han ret er munter, fortæller han ofte snurrige Anekdoter med et Udtryk, jeg ej har hort Mage til. Om Aftenen afbrydes den livlige Samtale ofte ved at han læser højt, dels af Andres, dels af egne Skrifter. Jeg har hørt ham læse »Pernilles korte Frøkenstand«. Holberg har han kjendt fra sit 8de Aar; han horer til hans Yndlingslæs- ning, og han siger, han har lært meget af Holberg. *) Det er næppe muligt at besidde mere Smidighed, mere Finesse i Samtalen end han. Dersom Du engang viser ham, at han har Uret i dette eller hint, saa tilstaar han det gjerne, men vender det i det Samme ompaa en anden Side, og imedens Du endnu er i den Indbildning, at Du er det sejrende Parti, bliver Du pludselig nødt til at er- kjende Dig for overvunden. Han er maaske ikke ganske fri for Sofisteri, men denne Fejl, om han ellers har den, glemmer man ganske oTær hans Humanitet, hans Interesse for Alt hvad der angaar Literatur og Konst, hans ud­ bredte Kundskaber, hans indtagende Venlighed og over det herlige Udtryk i hans Ansigt. I kunne vel tænke Jer, at en Mand med hans overordentlige Aand, der har set fast Alt hvad den bildende Konst har frembragt i Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, England, og med sin levende

*) Smig. Ørsteds Breve, 2det Bind S. 175.