NielsLauritsHøyensLevned_1872

54

Fantasi, sin stærke Hukommelse véd at sammenholde alt det Sete, maa kunne tale om Konst, som Faa.« Ogsaa Hoyens daglige og huslige Liv i Dresden var ganske hyggeligt. Han boede i Neustadt hos en Sæbesyder og Lysestøber ved Navn Wirth, en venlig og gemytlig Mand, der viste ham Dresdens Herligheder saa godt han formaaede. Han førte ham hen i Grosse Garten, til Linkens Bad og de andre Forlystelsessteder, hvor man for en bil­ lig Pris kunde faa et Glas GI og en rigtignok ikke altid lige god Musik. En Aften omUgen vilde han gjerne have ham med sig i Rathskeller, ja engang skaffede han Høyen endog Adgang til et Bal i Borger-Casinoen, som ret morede ham. Han giver deraf følgende Skildring. »Jeg indfandt mig først efer at hele Selskabet var samlet. Efter at have passeret en lang Række af Spilleværelser, Tobaksværelser, Spiseværelser kom jeg endelig ind i en lang Sal oplyst af en Mængde Lysekroner, forsynet med et Galleri for Musiken og opfyldt af det talrige Balpersonale. Da de elleve Tolvtedele af Selskabet virkelig blot var Haandværkere, Detailhandlere etc., saa behøvedes der en Direktør, og denne Rolle spilledes af en Dansemester, der udførte sit Parti med al den Gravitet, Pedanteri og'Op­ blæsthed, man kunde fordre af hans Metier. Men hvilket Syn! I fire Qvadriller dansede her Snedkere, Drejere, Sværdfegere, Sæbesydere, Skomagere og Skrædere med deres værdige Ægtefæller, gamle og unge, frugtsommelige og ufrugtsommelige, langsomme Engelsk-Danse og endnu langsommere Wiener-Yalse, og Dansemesteren ene glim­ rede ved sine frygtelige Entrechats. Mændene vare alle klædte i sorte Klæder, Knæbuxer og Silkestrømper, Konerne og de yngre Damer i gammel- og nymodig Pynt. Glæden