NielsLauritsHøyensLevned_1872

af Gibsafstøbninger efter Antiker, liave vi omtrent nævnt hvad der fandtes af monumentale Hjælpemidler til et konsthistorisk Studium i Kjøbenhavn. Intet af dette lod Høyen ubenyttet. Men, grundig som han var, havde han fra først af sét, at for at følge Konstens og Konstnernes Veje, maatte han ogsaa være bekjendt med deres Technik; han maatte kjende Perspec- tivlæren og Anatomien, og han maatte selv kunne tegne. Han gav sig derfor til at besøge Konstakademiets Skoler, og erhvervede sig snart en ikke ringe Færdighed i Tegning. Men saa let og smukt han førte Blyanten, gjorde han dog intet Forsøg paa at blive Konstner selv; han benyttede kun den erhvervede Færdighed til at gjøre sig fuldstændig Eede for de Konstværker, han vilde stu­ dere, og til at bevare Erindringen om dem uforandret. Lige saa samvittighedsfuldt studerede han Perspectivet; til at foretage et fuldstændigt anatomisk Studium fik han maaske først senere Lejlighed. Fra Akademiets Skoler søgte han til Konstnernes Værksteder. At se dem arbejde og tale med dem om deres Konst, maatte jo være den bedste Vej til at trænge ind i Konstens Hemmelighed. I Eckersberg ejede Dan­ mark dengang en Konstner, der med den største Grun­ dighed og Omhyggelighed i Tegning forbandt en fin og smuk Følelse for Farve. Høyen beundrede ham i høj Grad og lærte Meget .af ham, men der var tvende andre Konstnere, til hvem han kom i et nærmere personligt og venskabeligt Forhold. Den ene var den gamle Dyremaler Gebauer, en Mand, som Høyen baade da og senere satte stor Pris paa, og hvis Talent næppe har havt nogen var­ mere Talsmand end ham; men den Pirrelighed, han delte