NielsLauritsHøyensLevned_1872

286 Mange have jo sét paa disse Billeder uden at ane Uraad, og Spengler havde rost dem i sit Katalog. Saadanne Yt­ ringer hørtes ikke blot fra den store Hob, der ikke anede Høyens Mesterskab som Konstkjender og Konst- historiker; men selv iblandt dem, som havde havt Lejlig­ hed til at erfare hans -Øjes vidunderlige Sikkerhed og Klarhed, fandtes der Enkelte, som ikke kunde bare sig for at støtte disse Klager. Allerede inden Samlingens Aabning vare de komne Christian VIII for Øre, og han var ikke utilbøjelig til at tro paa dem. Han anmodede Rumohr, hvis ansete litterære Navn havde givet ham en høj Stjerne hos Kongen, om underhaanden at undersøge, hvad det var, Høyen havde gjort. Rumohr bad derfor øm Tilladelse til at se den nylig ordnede, men endnu ikke aabnede Samling. Intet kunde være Høyen kjærere. Rumohr kom som den prøvende, mistænkelige Kritiker; men — han gav Høyen fuldstændig Medhold. »Det er dristigt« sagde han, »men det er godt gjort; De har bragt en fortræffelig Samling ud af det». Dog varede det endnu en rum Tid, inden man kunde forsone sig med den gjorte Forandring. Dette skete først et Par Aar senere, da en engelsk Konsthandler kom til Kjøbenhavn, og ønskede at kjøbe eller bytte gamle Malerier. Han var særlig an­ befalet til Christian VIII, og Høyen fik Befaling til at føre ham igjennem Galleriet, og navnlig gjøre ham op­ mærksom paa de i Magazinet hensatte Sager. Men Konst- liandleren var ikke at formaa til at gjøre Bud paa et eneste af de Billeder, der fandtes der, skjøndt man havde taget til Takke med meget smaa Bud, og han var villig nok til at kjøbe af de i Galleriet ophængte Stykker. Den Fortegnelse over den kongelige Malerisamling'