NielsLauritsHøyensLevned_1872

29G Thorvaldsen havdeskjænketMalerkonstens flersidigeUdvikling i den Tid, lian levede i Rom, og det havde været en seværdig Repræsentation af denne Konst i den forste Halv­ del af det 19de Aarhundrede. Høyen meddelte Bissen sin Plan, og denne billigede den fuldstændig; Bindesboll var bortrejst, men efter hvad Høyen foreløbig havde talt med ham inden hans Bortrejse, havde han heller ingen Tvivl om at Planen ogsaa stemmede med lians -Ønske. Han be­ redte sig altsaa til at ophænge Malerierne saaledes, og han opsatte kun Udførelsen, til Lokalet blev fuldstændig tørt og til Statuerne vare opstillede, da Malerierne jo maatte rette sig efter dem. Men da det rygtedes, at den største Del af Billederne skulde henvises til Kjælderen, kom der Allarm i Lejren. Der findes jo altid Mange, som ikke kunde se Forskjel paa et godt og et daarligt Billede. Uden at tage Hensyn til den Maade, hvorpaa Samlingen var opstaaet, fandt de, det var en Fornærmelse at antage, at Thorvaldsen skulde have kjøbt en saa stor Mængde Malerier, der ikke fortjente at ophænges, og en Ringeagt for lians Gave at hænge dem i Kjælderen; Høyen skulde ikke have Lov til her at vise den samme Vilkaarlighed, som han havde vist paa Frederiksborg og Christiansborg; — man glemte, at netop der havde denne >»Vilkaarlighed« vundet Sejr over alle Anfægtelser, og hans Princip vist sig som det ene rigtige. Man fandt i Thorvaldsens Testa­ mente den Fordring, »at alle de ham tilhørende Konstgjen- stande skulde udgjøre et eneste og særskilt Museum«. Dette, mente man, var et bestemt Paabud om at alle de Malerier, han havde efterladt sig, skulde ophænges i Museet. Disse Meninger deltes af Kjøbenhavns daværende Overpræsident, Lange, der i denne Egenskab var Medlem af Museets