NielsLauritsHøyensLevned_1872

304

men hvor Folkets Kræfter rørte sig frit, havde han set Konst og Videnskab skyde sine skjønneste Blomster; dette ■havde jo ikke blot vist sig én Gang i Historien, i Hellas’ Ungdom, men det havdegjentaget sig i den nyere Tid, i Italien, i Holland og andensteds. Han vilde Sædelighed og Orden fuldt saa vel som Nogen, men ikke igjennem aandelig Død. Spørgsmaalet 0111 Statens Form, om den særegne Skikkelse, under hvilken Friheden skulde komme til sin Eet i Staten, overlod han helst til Andre; de materielle Interesser, der spille en saa stor Eolle i Statslivet, vare ham temmelig fremmede; han stillede jo selv saare ringe Fordringer til timelig Velstand, og Eigdom forekom ham kun at have Betydning som et Middel til at fremme Konsten og hvad der ellers hænger sammen med Menneskeaandens Udvik­ ling. Hvad han fordrede af Staten, var, at den skulde tilvejebringe Betingelserne for det aandelige Livs Væxt, og det var hans faste Overbevisning, at dette kun kunde ske, hvor Folket rørte og udtalte sig frit. Maalet øjnede han;; Valget af Midlerne overlod han til dem, der mere udeluk­ kende ofrede sig til Politiken; men naar han fandt en for­ standig og redelig Fører, sluttede han sig gjerne til ham. En saadan Fører var J. F. Schouw. Hvor han førte an, fulgte Høyen efter. Høyen var saaledes en af de Mænd *), som i Begyndelsen af 1838, foranledigede ved den imod C. K David anlagte Pressesag, indbød Med­ borgere til at bønfalde Kongen 0111 Pressens Forskaanelse *) Clausen (Professor ved Universitetet), Høegh-Guldberg (Højesle- rets-Advocat), Høyen (Professor ved Konstakademiet), M. Lütken (Commandeur i Sø-Etaten), Meinert (Grosserer), Schouw (Profes­ sor ved Universitetet), Brink-Seidelin (Commandeur i So-Etaten), Sibbern (Professor ved Universitetet), Suhr (Grosserer).