NielsLauritsHøyensLevned_1872

311 ter i disse af almeninteressant Indhold, og overhovedet til de forskjellige Nationaliteter«. Man havde udtrykt sig forsigtigt, og Indbydernes ansete Navne imponerede Regjerin- gen, saa den lod Selskabet danne sig og virke uforstyrret. Og dets Virken var af stor Betydning, navnlig for Danmarks Hovedstad, til at udrydde gamle Fordomme, og til at fremme Kundskab og Kjærlighed til Brødrefolkenes Liv og Litteratur. Det virkede ved selskabelige Sammenkomster, men især ved Foredrag, der holdtes i Selskabet og i Reg­ len senere bleve udgivne. Høyen var ikke en af de mindst Virksomme. Den 23de Marts 1844 holdt han der et fortrinligt Foredrag »om Betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts Ud­ vikling«. Det var Dagen før Thorvaldsens Død. Ingen anede, at denne var nær forestaaende; men Høyen kom allerede her til at minde sine Landsmænd om hans store Betydning. Thi naar han skulde tale om Konsten i Nor­ den, hvor skulde han saa hellere begynde med end Thor- valdsen? Han gjorde opmærksom paa at Danmark vel havde opfostret ham, men det var Evropa, der væsentlig havde beskjæftiget ham, og først efter at han var omgivet af en evropæisk Berømmelses Glorie, havde hans Fædreland gjort større Bestillinger hos ham —men i Gips og brændt Ler. Dog Thorvaldsens Hjerte hang ved hans Fædreland, og han skjænkede os alle sine rige Skatte. Men denne Gave paalagde os ogsaa en alvorlig Forpligtelse, Forplig­ telsen til at pleje Konsten for Fremtiden, til ikke at be­ tragte Konsten som en Overflødighedsvare for de Rige, men som Folkets Sag: »Hvor langt« siger han »staa vi ikke tilbage i denne Henseende? Hvilken Tomhed paa vore Torve, hvilken Fattigdom paa offentlige Monumenter alle