NielsLauritsHøyensLevned_1872

4 0 4

den viser, at ogsaa vi følte Tidens Pulsslag. Høyen har ikke opfundet Tanken om nordisk Konst, men han har med al sin Iver virket for en sund og kraftig Ivonst- udvikling i Danmark og styret og stottet de Konstnere, der arbejdede i denne Retning. Vi have søgt i korte Hovedtræk at angive Hoyens æsthetiske Grundanskuelse, og vi tro ikke, at man med Grund kan angribe den. i Skulde hans Virksomhed være at dadle, saa maatte det vel være, fordi han ikke handlede i Overensstemmelse med denne Anskuelse, fordi hans Praxis ikke stemmede med hans Theori. Men denne Paastand have hans Modstandere aldrig frem ført; de have kun m is- forstaaet og fordrejet de ovenanførte Principer, karikeret dem og søgt at gjøre dem latterlige, talt løst og fast om hans Ensidighed, Partiskhed, o. s. v. A lt dette tilhører nu Historien. Høyens Skrifter ville snart foreligge Offent­ ligheden, og Enhver vil kunne dømme selv. Ligesom hans grundige Lærdom og videnskabelige Skarpsindighed sikre ham et Navn i Konsthistorien, saaledes ville ogsaa hans æsthetiske Udtalelser ikke være uden Betydning. De inde­ holde maaske ikke nogetabsolut Nyt, thi Verden er gam ­ mel, og det er maaske et sandt Ord, at ingen Filosof mere kan fremsætte nogen ny Sandhed, ja ej engang nogen ny Vildfarelse; men der er en Oprindelighed i dem , som er sjælden i vore Dage. De ere ikke afledte af noget System, men ligesom udsprungne fra Aandens og Sandhedens egen K ilde, o g , hvor de mødes med Sæt­ ninger, som Andre allerede ad anden Vej ere komne til, give de disse, om man saa rcaa sige, ny Bekræftelse. Vistnok er Sandheden gammel, men den er ogsaa altid